Poul Kjærholm (1929-1980), dansk arkitekt. Efter uddannelse som snedker og med afgang fra Kunsthåndværkerskolen i 1955, blev han lærer på Kunstakademiets Møbelskole og i 1976 professor efter Ole Wanscher. Kjærholm var en af de fineste repræsentanter for den internationale funktionalisme, hvilket kommer til udtryk i et minimalistisk formsprog og brug af stål, glas og læder.

Danske møbler henføres almindeligvis til dyrkelsen af træet og snedkerhåndværket som et nationalt særpræg. En undtagelse fra denne regel er Poul Kjærholm. Han brød med træets dominans og betragtede fjederstålet med samme kunstneriske lødighed.

Slægtskabet med dansk møbeltradition fornægter sig dog ikke; lædersofaen fra 1956, foldetaburetten fra 1961 og dækstolen fra 1965 er alle afledt af typer, Kaare Klint havde arbejdet med. Matslebet stål og rørfletning findes bl.a. i Kjærholms udgave af den lette (stabel)stol og den enkle hvilestol på skinner, der begge kombinerer spinkelhed med komfort og holdbarhed. Traditionen kommer også til udtryk i Kjærholms forskellige typer af karmstole, der tillige udførtes i formpresset træ. Til Louisianas koncertsal tegnede han 1976 klapstole i ahorn, der blev lamineret og flettet, og som var en let konstruktion tilpasset akustiske hensyn.

Poul Kjærholms møbler, som har en klassisk karakter, betød en nytolkning af møblets æstetiske kvalitet. Den enkle form og ædle materialebehandling gør møblerne til en fuldendt harmonisk helhed og noget helt unikt i møbelkunsten. Blandt mange — også internationale — udmærkelser er Lunningprisen 1958 og Eckersbergs Medalje 1960.