Opslagstavlen

Royalt besøg

Mandag d. 26 marts fik møbelsnedkeriet Rud. Rasmussen på Nørrebrogade i København fornemt besøg, da Prinsen af Wales aflagde visit for at se nærmere på danske designikoner inden for møbelhåndværk. 

Prinsen af Wales har selv ønsket at besøge Rud. Rasmussen, da han har en stor forkærlighed for de traditionelle håndværk. ”Prinsen af Wales er kendt for sin oprigtige interesse og engagement for design og arkitektur, og det er derfor en cadeau til Rud. Rasmussens indsats og virke, at netop Prinsen har øje for vores håndværksmæssige tilgang og traditioner. Besøget vidner om Rud. Rasmussens internationale appel,” udtaler Knud Erik Hansen, der er direktør og 3. generation hos den fynske møbelproducent Carl Hansen & Søn, der sidste år erhvervede sig det velrenommerede møbelsnedkeri.

 

Prinsen af Wales delte ivrigt ud af hans store kendskab til dansk design og håndværk, mens han blev vist rundt hos Rud. Rasmussen i både maskinsnedkeriet, håndsnedkeriet, polsterværkstedet og møbelbutikken.

 

Salgsdirektør i Rud. Rasmussen, Malene la Cour Rasmussen, siger: ”Vi er meget stolte over opmærksomheden, som det royale besøg medfører. Det var en fornøjelse at vise Hans Kongelige Højhed rundt i vores lokaler, der emmer af håndværk og historie."  Hun afslutter: ”Det er det bæredygtige element omkring den kvalitative produktion, de celebre materialer og fine håndværk, men også det spektakulære i at have sådan en type virksomhed i midten af København, der har vakt den kongelige interesse.

 

HKH Prins Charles på polsterværkstedet mandag den 26. marts.
En nyhed fra Arkitekt Bernt, der netop har tegnet dette elegante skrivebord med mange snedkermæssige fine detaljer.
Magasinet LIVING fra Jyllands-Posten bragte denne nyhedsartikel 13. marts 2011
Magasinet LIVING, Jyllands-Posten 13. marts 2011
Magasinet LIVING, Jyllands-Posten 13. marts 2011
En forespørgsel på et guitarskab satte et tæt samarbejde igang mellem guitarbygger Kenneth Brøgger og Rud. Rasmussen. Instrumentmager og snedkermester omsatte i fælleskab ønskerne til et smukt vitrinemøbel i mahogni, der rummer to instrumenter.
Et andet af Rud. Rasmussens nyere designs: en daybed i mahogni med natur nigerskind
Miks din egen Kaare Klint Safaristol!
Nu kan man også få Mogens Lassens Ægypterbord i oliebehandlet mahogni eller eur. kirsebær. Se det i butikken.
I forbindelse med 75 års jubilæet for produktionen af Mogens kochs reolsystem blev der fremstillet en lille serie specialskabe i elm, ask og mahogni med specialfyldninger i dørene. Her er det elm med elmerods fyldninger. Der er nogle enkelte eksemplarer tilbage.
Rud. Rasmussen har netop afsluttet ompolstringen af Kaare Klint "røde" stole, model 3758, i nigerskind til Bryllupssalen, Københavns Rådhus. Stolene blev oprindelig leveret i 1929.
Kaare Klints Additionssofa model 4865 som "staffage" i tøjreklame fra Selected
Kaare Klints Additionssofa model 4865 forklædt i pink!
Rud. Rasmussen blev fredet af Kulturarvstyrelsen i 2008
Trendsætteren Tyler Brûlé (stifteren af Wallpaper) der nu udgiver magasinet Monocle, er løbende forfatter til en manga-tegneserie, der følger med bladet. Her er det helten der udtaler sig!
Rud Rasmussens butikslokale i manga-streg. Fra Tyler Brûlés tegneserie i magasinet Monocle, 2008
Del
 | English | Deutsch | Dansk